Forældrerådgivning

  • Vil dit barn ikke samarbejde, uanset hvad du gør?
  • Plejer du ellers at kunne styre udfordringerne i børnefamilien?
  • Men føler dig nu magtesløs og lige lovlig ”sat på prøve”?

Så lad os sammen kaste nyt lys over jeres situation og finde ud af, hvad I allerede gør, som faktisk virker. Herefter fokuserer vi på konkrete værktøjer, I kan bruge på egen hånd, og som vil give jer kontrollen, energien og glæden tilbage i hverdagen. Hurtigt.

Jeg anbefaler et forløb på minimum 3 rådgivningssamtaler.

Læs hvad nogle tidligere kunder har oplevet:

” Vores efternøler havde taget magten over vores ellers velfungerende familie. Vores udfordring var, at vores datter på 2½ år ofte blev meget vred. Det skete flere gange om dagen og tog ofte en time før der var ro igen. Hun kunne være meget svær at få ud af vreden, og det betød at der nogle dage blev brugt 2-3 timer på en meget vred og skrigende lille pige. Hendes 2 ældre brødre trak sig ind på deres værelse og vi forsøgte at håndtere hendes kriser og vrede. Vi oplevede mange konflikter.  Som regel opstod situationerne når der skete forskellige skift f.eks.:

    • Ud af bilen fra vuggestuen så ville hun ikke ud -eller det var far der skulle tage hende ud eller det var hende selv der skulle åbne autostolen etc.
    • Inden aftensmaden og når hun skulle i seng var der konflikt. F.eks. ved at hun sagde, at det var mor der skulle putte – når så mor kom, var det far etc. ……………

Efter at vi søgte råd hos Gitte er situationen blevet helt anderledes. Vi har haft stor succes med Gittes anbefalinger og de redskaber vi har fået. Efter kort tid havde vi nærmest fået en helt ny datter, som stort set ikke har haft ”raseri anfald”, andet end hvad vi vil forvente af alderen. Så det har været en ren fornøjelse. Vi har været utrolig taknemmelige for Gittes hjælp……….” Læs evt. mere her.

Se min samtale med Gitte Koldtoft på Kanal1 om familiestøtte her: kanal-1.dk/energitte-36-familiestøtte

Hvad kan du forvente?

Vi starter med 90 minutters forældrerådgivning.

Som udgangspunkt deltager begge forældre, så I bedst muligt kan støtte hinanden og dele ansvaret for at skabe en positiv forandring i hverdagen. Barnet deltager ikke.

I vil komme fra rådgivningssamtalen med større forståelse for jeres udfordring og konkrete værktøjer til at håndtere den på en måde, hvor I anerkender og ser jeres barn.

På 90 minutter kan vi nå at sætte fokus på den udfordring, der fylder mest for jer lige nu. Jeg anbefaler, at vi følger op med en 60 minutters rådgivningssamtale efter et par uger. Det er min erfaring, at der efter 2-3 rådgivningssamtaler er sket mærkbare forbedringer.

Ønsker I at arbejde med flere udfordringer, kan I selvfølgelig booke endnu en rådgivningssamtale eller se nærmere på familiestøtte med Marte Meo

Hvordan foregår det?

Når I har booket en aftale på gitte@familiestoette.dk, foregår det på følgende måde:

DEL 1: Forberedelse
For at give både jer og mig mere klarhed over jeres udfordring, vil jeg bede jer maile svar på følgende spørgsmål til mig:

1) Hvem er I i familien?
2) Hvor gamle er børnene i familien?
3) Hvad er jeres udfordring som forældre?
4) Hvilke konkrete eksempler har I på jeres udfordring?
5) Er I klar til selv at ændre noget for at få et barn, der samarbejder?

DEL 2: 90 minutters forældrerådgivning
Samtalen foregår hjemme hos jer (eller online efter aftale). Barnet deltager ikke.

På 90 minutter kan vi nå at sætte fokus på den udfordring, der fylder mest for jer lige nu.

I får en større forståelse for jeres udfordring og konkrete værktøjer til at håndtere den på en måde, hvor I anerkender og støtter jeres barn bedst muligt.

DEL 3: 60 minutters opfølgende forældrerådgivning
Samtalen foregår hjemme hos jer (eller online efter aftale). Barnet deltager ikke.

Vi følger op på hvordan det er gået siden første samtale. Vi drøfter hvad der er gået godt og hvad der evt. har været svært, så I holder fast i det der virker eller får justeret det I gør.

Hvis der er brug for det, kan vi aftale endnu en opfølgnings-/rådgivningssamtale.

Hvordan kommer I igang?

Book forældrerådgivning på gitte@familiestoette.dk eller begynd med 15 minutters gratis sparring for at vurdere, om jeg er den rette familierådgiver for jer, Tlf: 61 28 24 80

Pris

Se Familiestøttes priser her